Handels- og Leveringsbetingelser
Fragt og Levering
Ved samlede klubbestillinger leverer vi uden beregning til klubadressen.
Ved enkelt bestillinger til hvert klubmedlem er levering gratis ved køb over 1000,- kr. Ved køb under 1.000,- kr. pålægges et fragtgebyr på 49 kr. per forsendelse. Forsendelse sker med enten GLS eller DAO til enten GLS pakkeshop eller hjemmeadresse alt efter kundens ønske. Ordrer sendes til klub/kunde, så snart Tofit har modtaget dem fra produktion. Dette sker typisk 4 uger fra bestilling.
Ombytning og Reklamationer
Bemærk, at vi som udgangspunkt ikke ombytter varer, som er specialfremstillede til kunder, som klubtøj med logo, mønstre og farver, idet de er produceret til den enkelte klub og derfor ikke kan afsættes til andre kunder. Dog har vi ofte aftaler om lagerføring af de mest brugte produkter som trøjer, bibs og veste. Ring eller skriv derfor gerne, hvis du fx har modtaget en størrelse, som du synes er for stor eller lille.
Hos Tofit har du naturligvis 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet eller få pengene retur, afhængigt af den konkrete situation.
Det er et krav, at reklamationen er berettiget og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadevoldende adfærd.
Reklamationer vil blive behandlet på et individuelt grundlag, og vi bestræber os på at besvare alle reklamationssager så hurtigt som muligt og helst inden 24 timer fra modtagelse af varen på vores lager.
Du skal reklamere indenfor 60 dage efter, at du har opdaget manglen ved varen. Ved reklamation skal du stoppe med at benytte varen, da det ellers kan være svært at vurdere sagen korrekt.
Vi refunderer rimelige fragtomkostninger ved berettigede reklamationer. Kontakt os, så udfærdiger vi en pakkelabel, så du ikke skal stå for andet end at pakke varen og aflevere den i en pakkeshop. Når du returnerer varen bedes du informere os om hvad problemet er, så detaljeret som muligt og gerne med fotodokumentation, så vi ved hvilken fejl vi skal lede efter.